Professionel rådgivning til dit projektbyggeri
Hos Nybolig Development Aabenraa er vi et hold af ejendomsmæglere specialiseret i rådgivning, salg og udlejning af projektboliger. Vi er klar til at realisere fremtidens projektbyggerier sammen med developer og bygherre.
Vælger du os som rådgiver på dit projekt, er du sikret kompetent rådgivning, mange års erfaring og sikkerhed for et samarbejde med fokus på værdioptimering af dit projekt. Vi kan stå for både rådgivning og salg i både Aabenraa, Haderslev, Sønderborg og Tønder Kommune.
Et hold af specialister
Med os som din rådgiver får du adgang til et hold af specialiserede mæglere med udvidede kompetencer indenfor vurdering, salg og udlejning af projektboliger.
I spidsen for Nybolig Development Aabenraa står indehaver Hans Mørck Sørensen og projektchef Lena Post Thorøe, som i samarbejde med projektansvarlig Sandra Heiberg Jensen har beskæftiget sig med rådgivning, salg og udlejning af projektejendomme i Sønderjylland siden 2005.
Vi understøtter alle projektets faser
Vi har opbygget et stort kendskab til projektmarkedet – ikke mindst i det sønderjyske – og vi beskæftiger os specifikt med projektmarkedet. For developer eller bygherre kan vores indgående markedskendskab og forståelse af tendenserne i markedet i sidste ende optimere værdien af et byggeri.
Nybolig Development Aabenraa tilbyder helhedsorienteret rådgivning i alle projektets faser. Vi kan således sikre den rette strategi og eksekvering af dit projekt fra start til slut, og vi ved, hvordan projektmarkedet i de sønderjyske kommuner adskiller sig fra projekterne i de større byer.
På skitseprojekter kan vi yde rådgivning om volumenstudier og indretning samt give vores input til projektets styrker og svagheder, så vi sammen sikrer, at dit projektbyggeri matcher efterspørgslen fra køberne i markedet. Kommer developer eller bygherre til os, når projektet står færdigt, kan vi naturligvis også håndtere salg eller udlejning af projektbyggerier. Det sker oftest i samarbejde med den lokale Nybolig-forretning i det pågældende markedsområde. Her udarbejder vi bl.a. markedsstrategi, udbudspriser og anbefaling til salgsprocessen.
Al administration og arbejde på dit projekt foretages direkte fra forretningen på Madevej i Aabenraa, hvilket er din sikring for hurtig og effektiv sagsbehandling.
En del af Nybolig
Hos Nybolig Development Aabenraa vil vi gerne være med til at understøtte gode og bæredygtige projektbyggerier, så vi sammen kan udvikle byen i den rigtige retning. Forretningen er en del af Nybolig-kæden, som tæller mere end 220 mæglerforretninger i Danmark. Det skaber gode rammer for samarbejde på tværs af vores forretninger, og de synergier får du gavn af ved at vælge os som rådgiver på dit projekt.
Fremtiden bygger vi sammen
Teamet




Projekter i vores region
Omkranset af skov og skøn natur finder du Odenses nye bykvarter, Thors Have. Hyggelige gårdmiljøer, grønne rekreative områder, som indbyder til gå-, løbe- eller cykelture med skønne naturoplevelser og en central placering. En kort gåtur fra dagvarebutikker, et stort udvalg af handlemuligheder i Tarup Centeret og blot få minutters gang til Letbanen. Alt dette bliver en del af hverdagen, når du bor i Thors Have.
Velkommen til Natskyggen i Billund – et hjem tæt på naturen.Oplev Natskyggen – et unikt boligprojekt bestående af 65 nye boligenheder beliggende i Billund, en by i vækst. Projektet er designet med fokus på både design og funktionalitet, og hver bolig er skabt til at tilbyde moderne komfort i et trygt og roligt miljø.Moderne design møder naturens ro.Natskyggen er et boligområde, der har fokus på nærhed og fællesskab kombineret med inddragelse af fremtidens byggeri.